- chime
- 1. noun
((the ringing of) a set of tuned bells: the chime of the clock.) (klokke)klang, kiming2. verb1) (to (cause to) ring: The church bells chimed.) kime, ringe2) ((of a clock) to indicate the time by chiming: The clock chimed 9 o'clock.) slå, ringekiming--------klokkespillIsubst. \/tʃaɪm\/ eller chimb(snekring) lagg (på tønne)IIsubst. \/tʃaɪm\/1) (instrument) klokkespill, klokker2) klokkespilling, klokkeklang, melodi3) (om vers) klang, rytme4) (overført) harmoni, samklang, samsvarchimes klokkeklang, melodiIIIverb \/tʃaɪm\/1) ringe (med), slå (med), klinge, kime, lyde• the bells are chiming in the churchklokkene ringer i kirken• the clock chimed midnightklokken slo tolv om natten2) synge (monotont), lese (i talekor)chime in avbryte, skyte inn, si seg enig i, samstemme• 'of course', he chimed in'selvsagt', skjøt han inn• he's always chiming inhan blander seg alltid inn i samtalenchime in with eller chime with harmonere med, være i samsvar med, stemme overens med, passe sammen med
English-Norwegian dictionary. 2013.